Del denne side på facebook med dine venner Del denne side Del med dine venner Del med dine venner

Presse

____________________________

15/02/2018

Brancheorganisationen FødevareDanmark: Annulleret kæmpeudbud bør få store konsekvenser

ERHVERV: Klagenævnets netop annullerede udbud af fødevarer til 1,6 mia. kr. understreger en generel konkurrenceforvridning, som gennem lang tid er gået ud over små og mellemstore fødevarevirksomheder, lyder det fra FødevareDanmark     

Klagenævntet for Udbud har netop annulleret et kæmpeudbud af fødevarer til 1,6 mia. kr. En annullering, der er opstået som følge af en klage fra Dansk Cater. Nu har Klagenævnet slået fast, at SKI på væsentlige punkter ”har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2.”

Hos FødevareDanmark, der er brancheorganisation for omkring 700 af landets små og mellemstore fødevarevirksomheder, er man tilfreds med afgørelsen. Men samtidig er man forundret over, at det har været så vanskeligt at trænge igennem med budskabet om, at SKI ikke handler i overensstemmelse med udbudslovens intentioner.

– Vi har i flere år gjort opmærksom på, at SKI udgør et stort problem, når det drejer sig om små og mellemstore fødevarevirksomheders mulighed for at byde ind på det meget store fødevaremarked i det offentlige, siger Torsten Buhl, administrerende direktør, FødevareDanmark.   

Helt forkert tilgang

Af Klagenævnets afgørelse – der ikke mindst drejer sig om kriterierne for pris og kvalitet i SKI’s valg af Hørkram som leverandør – fremgår det, at SKI selv har foretaget en analyse, der konkluderede, at feltet af leverandører til storkøkkener begrænsede sig til de tre store grossister, der er totalleverandører. Samtidig vurderede SKI, at feltet af små og mellemstore fødevirksomheder hverken havde størrelse eller logistik nok til at levere til en landsdækkende aftale.

Men denne tilgang er helt forkert, påpeger Torsten Buhl:

– Hvis SKI skulle have handlet i overensstemmelse med principperne i udbudsloven, så skulle man have ræsonneret lige modsat og givet små og mellemstore fødevarevirksomheder mulighed for at komme til ved at opdele leverancerne i delkontrakter. Det er det helt grundlæggende princip i udbudsloven, at der skal skabes vilkår, som gør det muligt at handle på lige vilkår.

Anden opdeling

Hos FødevareDanmark forventer man, at Klagenævnets afgørelse nu vil føre til, at en opdeling vil finde sted, så de små og mellemstore fødevarevirksomheder også kan komme til, når den nye udbudsrunde sættes i værk.

– Klagenævnets afgørelse er en overordentlig alvorlig kritik – ikke kun i den konkrete sag, men af hele SKI’s tænkemåde i forhold til offentlige udbud. Derfor bør denne afgørelse ikke alene få store konsekvenser for det omhandlede udbud, men også for SKI som sådan, slutter Torsten Buhl.

Fakta: FødevareDanmark er brancheorganisation for små og mellemstore aktører inden for fødevaresektoren. Bag organisationen står Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen for Danmark og foreningen SMV Fødevarer. FødevareDanmark har omkring 700 medlemmer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

 

Torsten Buhl, administrerende direktør, FødevareDanmark, t. 21 27 41 50, mail:  tbu@fvdanmark.dk

Michael Gertz, administrerende direktør, BF-Oks og Suvit, t. 61 20 00 19, mail: mig@bf-oks.dk

____________________________

04/01/2018

Brancheorganisation nærer store forventninger til nyt fødevareforlig

Pressemeddelelse

POLITIK: FødevareDanmark, der repræsenterer 700 af landets små og mellemstore fødevarevirksomheder, håber, at det kommende fødevareforlig retter op på særlige problemstillinger i branchen. Ikke mindst ligebehandlingsprincippet kræver bevågenhed, lyder meldingen

Når der fra årsskiftet skal forhandles et nyt fødevareforlig på plads på Christiansborg, kan politikerne roligt regne med, at der vil blive fulgt nøje med i, hvad forliget konkret kommer til at indeholde.

FødevareDanmark, der er brancheorganisation for omkring 700 af landets små og mellemstore fødevarevirksomheder, nærer således store forventninger til det kommende forlig. Organisationen ønsker ikke mindst, at det nye forlig vil gøre op med tidligere forligs udbredte kontroltænkning.       

– Hvor det tidligere fødevareforlig havde skærpet kontrol som et decideret fokusområde, så håber vi, at politikerne denne gang vil se mere nuanceret på fødevaresektoren. Det er nødvendigt, at der slås hårdt ned på dem, som nægter at følge reglerne, men det er omvendt problematisk, hvis strenge kontrolregler lægger sig i vejen for en god og tillidsfuld dialog med de mange fødevarevirksomheder, som driver nogle ansvarlige forretninger, Leif Wilson Laustsen, formand for FødevareDanmark.    

Slut med forskelsbehandling

Helt konkret slår fødevareformanden ned på det såkaldte ligebehandlingsprincip, som har til formål at sikre, at der ikke finder en forskelsbehandling sted, når eksempelvis fødevarekontrollen banker på døren hos fødevarevirksomhederne. Et princip, som hidtil langtfra har stået mål med virkelighedens realiteter, pointerer Leif Wilson Laustsen.  

– Vi hører fra medlemmer, at der kan være stor forskel på, hvordan en kontrol finder sted i Nordjylland og i København, ligesom vi stadig får beretninger om, at den tilsynsførende, som måske har en dårlig dag, meget nemt kan få placeret alle problemer under ’rengøringsparagraffen’, fordi det altid er åbent for fortolkning, hvornår noget er rent nok. Den slags duer simpelthen ikke, siger Leif Wilson Laustsen, der håber, at det nye fødevareforlig vil lægge sig i naturlig forlængelse af den nye kontrolstrategi, som fokuserer på fødevarebranchens brodne kar, men som samtidig søger at fremme tilliden i branchen.   

– Hvis vi skal have en fødevarebranche, som hele tiden udvikler sig og skaber stadig bedre produkter, så er det helt afgørende, at politikerne får skabt et fødevareforlig, der beror på myndigheders tillid, rådgivning og hjælpsomhed over for de fødevareproducenter, der hver dag driver ansvarlige virksomheder. Kontrolstrategien, som Miljø- og Fødevareministeriet præsenterede sidste år, var et skridt i den rigtige retning. Nu håber vi, at det nye fødevareforlig følger kontrolstrategien helt til dørs, slutter Leif Wilson Laustsen.   

Fakta: FødevareDanmark er brancheorganisation for små og mellemstore aktører inden for fødevaresektoren. Bag organisationen står Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen for Danmark og foreningen SMV Fødevarer. FødevareDanmark har omkring 700 medlemmer.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Leif Wilson Laustsen, formand for FødevareDanmark, t. 23251406, mail: leiflaustsen@mail.tele.dk

 

____________________________

12/12/2017

Vegansk kød vildleder forbrugerne

Pressemeddelelse

INDLAND: Det er i strid med Fødevarestyrelsens retningslinjer, når Dansk Supermarked slår sig op på at sælge vegansk kød. Pointen er, at det netop ikke er kød, lyder det fra FødevareDanmark   

Det blev breaket som den helt store forbrugsnyhed, da Dansk Supermarked tidligere i dag kunne fortælle de danske forbrugere, at 600 butikker – Bilka, Føtex og Netto – fra og med den 2. januar begynder at sælge vegansk kød til forbrugere, som er på jagt efter et alternativ til almindelig hakkekød. 

Men promoveringen af den nye plante – og grøntsagsfars, som på Bilkas hjemmeside er placeret under kød og fisk, holder ikke. Det mener FødevareDanmark, der er brancheorganisation for 700 af landets små og mellemstore fødevarevirksomheder. 

– Der er simpelthen tale om misbrug af ordet ”kød” i denne sammenhæng. Sagen er jo, at det netop ikke er kød, men derimod hvede, soja, rødbede og alt muligt meget andet, så når man bruger ordet kød, slår man sig op på at sælge noget, som det slet ikke er, siger Kaspar Jakobsen, formand for SMV Fødevarer og direktør for Randers Kød Engros ApS.  

Konkurrenceforvridning

I FødevareDanmark mener man, at Dansk Supermarked er ude i falsk markedsføring, der er i strid med Fødevarestyrelsens retningslinjer. Her hedder det blandt andet, at ”Fødevarer må ikke sælges med varebetegnelser, billeder, anprisninger, reklamer eller andet, der ikke stemmer overens med fødevarens indhold.”

– Som slagter føler jeg mig trådt på, fordi man bruger vores varegruppe til at tiltrække sig opmærksomhed, selvom der er tale om en helt anden vare. Og set med de større fødevarebriller, må man også spørge sig selv for hvis skyld, man kalder et rent vegetarisk produkt for kød. Mange vegetarer træffer et bevidst valg om at fravælge kød, og hvorfor så overhovedet kalde et produkt, som i høj grad er målrettet dem, for kød, siger Kaspar Jakobsen. 
 
Fakta: FødevareDanmark er brancheorganisation for små og mellemstore aktører inden for fødevaresektoren. Bag organisationen står Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen for Danmark og foreningen SMV Fødevarer. FødevareDanmark har omkring 700 medlemmer.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Kaspar Jakobsen, formand for SMV Fødevarer/FødevareDanmark, t. 2063 9610/ 8728 2103, mail: kaspar@randerskoed.dk 

Torsten Buhl, administrerende direktør, FødevareDanmark, t. 21 27 41 50, mail:  tbu@fvdanmark.dk 

____________________________

13/11/2017

Gebyrer for ordinære kontrolbesøg af fødevarekontrollen afskaffes for engrosvirksomheder

Som en del af den erhvervs- og iværksætterpakke, som der i dag er indgået forlig om mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, afskaffes gebyrerne for fødevare-engrosvirksomheder ved ordinære kontrolbesøg. Med virkning fra den 1. juli i år forhøjede regeringen ellers disse gebyrer markant, men nu afskaffes de altså helt ved ordinære besøg af fødevarekontrollen.

FødevareDanmark er særdeles tilfreds med, at disse gebyrer afskaffes.

Gebyrerne har en værdi af 36 mio. kr. årligt.

- Det er en voldsom belastning for de små og mellemstore fødevare-engrosvirksomheder at skulle betale 6-700 kr. pr. påbegyndt kvarter, når fødevarekontrollen kommer på besøg. Det er jo udgifter, som de slet ikke kan styre, og som er niveau med, hvad det koster at hyre en topadvokat. Og det er udgifter, som er ens for små og store virksomheder, og som udenlandske konkurrenter ikke har, og som især har belastet de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Nu forsvinder disse gebyrer, og det er en kolossal lettelse både psykisk og økonomisk, siger adm. direktør Torsten Buhl fra FødevareDanmark, som især roser Det Radikale Venstres indsats for at nå dette meget glædelige resultat.

Det pågældende afsnit i aftalen står i afsnit IV.5. - "Lempelse for fødevarevirksomheder".

Hele aftalen kan læses her (klik på "Den politiske aftale"):

http://em.dk/nyheder/…/11-12-erhvervs-og-ivaerksaetteraftale

____________________________

1/11/2017

 

Endelig godt nyt til fødevarevirksomheder, der længe har ledt efter en ny distributionsløsning

Pressemeddelelse

 

ERHVERV: De store transportdistributører har indstillet udbringning af varer for små og mellemstore fødevarevirksomheder. Et nystartet trepartsselskab, FoodDriver, skal for fremtiden sikre, at de mindre producenter alligevel når ud til slutbrugeren

 

Tidligere på året meddelte Postnord, at de ikke længere ville påtage sig opgaven at bringe fødevarer ud. Det skabte stor bekymring blandt hundredvis af mindre fødevareproducenter, som dermed fik forringet betingelserne for kundeleverancer i hele landet. Og problemet blev ikke mindre, da flere andre distributører takkede nej til udbringning for de mindre fødevareproducenter.

Men nu er der godt nyt til de mange lokale fødevareproducenter, som har ledt efter en løsning til fremtidig levering af fødevarer til hr. og fru Danmark samt cafeer og restauranter, som ønsker danskproducerede delikatesser på menukortet.

FoodDriver er navnet på en helt ny transportudbyder målrettet fødevareproducenterne, der åbner den 1. november.

– Det har været dybt bekymrende for de små fødevareproducenter, at de store transportudbydere har stoppet samarbejdet. For mange har det betydet en katastrofal nedgang i omsætningen, og derfor har det være tvingende nødvendigt, at der hurtigst muligt blev etableret en ny og samtidig fremtidssikret løsning, siger Mads Illum Hansen, markedschef i FødevareDanmark.

Tre aktører bag én løsning

Bag FoodDriver står tre aktører, der samarbejder med Dansk Avisomdeling (DAO365): Dels smagdanmark.com, som er en netportal, der gør det muligt for danskerne at købe lokalproducerede fødevarer, der ikke findes i supermarkedet, dels Logistic Planner og endelig FødevareDanmark, der er branche- og interesseorganisation for omkring 700 af landets små og mellemstore fødevareproducenter.

Med FoodDriver kan fødevareproducenter vælge at betale et gebyr for at få hentet varerne på egen adresse eller at aflevere varerne på nogle af de ind- og udleveringssteder, som bliver placeret rundt om i landet, hvorfra de indleveres til DAO365, som får varerne ud til slutbrugeren. Alt administrativt kommer til at køre automatiseret via nettet og med online tilmelding af transporten for fødevareproducenten.

FoodDriver holdt stiftende generalforsamling onsdag den 25. oktober, og fra og med den 1. november er det muligt at få bragt varer ud.

Fakta:
FoodDriver er en helt ny platform, som hjælper små og mellemstore fødevareproducenter med at få fragtet varer ud til slutbrugeren. Udbringning bookes online på www.fooddriver.dk Bag

FoodDriver står: Smagdanmark.com, Logistic Planner og FødevareDanmark. DAO365 A/S er en landsdækkende distributionsvirksomhed med speciale i natdistribution og med hovedsæde i Vejle.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Henrik Holst, direktør, Smagdanmark.com og FoodDriver.dk tlf. 4045 5522, mail: henrik@smagdanmark.com

Mads Illum Hansen, markedschef, FødevareDanmark, tlf. 2442 1171, mail: mih@fvdanmark.dk

____________________________

6/10/2017

FødevareDanmark: Fremragende kontrolstrategi

Pressemeddelelse

- Det er den helt rigtige vej at gå.

Sådan lyder det fra adm. direktør Torsten Buhl om miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens nye samlede strategi for hele ministeriets kontrolindsats.

- Vi har i årevis efterlyst en tilgang fra kontrollens side, som afspejler det faktum, at langt de fleste virksomheder gør sig umage for at gøre det så godt som muligt, også når det gælder fødevaresikkerhed, og hvad der ellers er statslig kontrol af. Nu lægger ministeren op til, at kontrollen skal have netop denne tilgang, og det er rigtig godt. Selvfølgelig skal man stadig komme efter dem, der snyder på vægten, og som ikke vil leve op til reglerne. Men det store flertal af virksomheder har et grundlæggende ønske om at gøre det, de skal, og derfor er dialog og samarbejde det, der skal til, for at få det bedst mulige ud af de fælles bestræbelser, siger Torsten Buhl.

Han glæder sig over, at ministeren lægger op til, at kontrolbesøgene skal være ”værdiskabende” og bære præg af ”ligeværdig kommunikation” baseret på tillid. Desuden hæfter han sig ved, at besøgene i større grad skal være varslede, så det bedre sikres, at de rette personer er til stede, når kontrollen kommer på besøg.

- Og så synes jeg også, at ministeren fortjener ros for, at vi skal bort fra at sanktionere ligegyldige og bagatelagtige forseelser, som ingen betydning har for fødevaresikkerheden. I det hele taget er vi i FødevareDanmark særdeles tilfredse med den strategi, som ministeren nu har lanceret. Den kan andre ministerier lære meget af. Det gælder f.eks. på arbejdsmiljøområdet, lyder det fra FødevareDanmarks direktør.

 

Yderligere oplysninger: Adm. direktør Torsten Buhl, tlf. 21 27 41 50.

____________________________

21/09/2017

Fødevare-formand: Genindfør elevløn på produktionsskolerne

Debat fra Altinget.dk

DEBAT: De unge fravælger i stigende grad produktionsskolerne, efter regeringen har fjernet elevlønnen. Det er problematisk, da de unge let kan havne i kriminalitet, skriver formand for FødevareDanmark, Leif Wilson Laustsen.

Af Leif Wilson Laustsen - Formand for FødevareDanmark og ambassadør for produktionsskolerne

Med finansloven for i år vedtog politikerne at erstatte elevlønnen på produktionsskolerne med SU, som er væsentligt lavere. Siden har produktionsskolerne oplevet et fald på hele 30 procent i elevindtaget. Det er stærkt bekymrende.

Spørgsmålet er jo, hvad der nu bliver af de unge mennesker, som ellers ville være kommet ind på en produktionsskole.

Det er fint, hvis de i stedet er i gang med en erhvervsuddannelse, men det er de næppe, så hvor er de nu?

Produktionsskolerne redder de unge
Det, som produktionsskolerne har været fantastiske til, er at tage hånd om unge mennesker, som er i vildrede med, hvad de vil og kan her i livet.

Disse unge er typisk trætte af at gå i skole og kan ikke overskue et uddannelsesforløb og er i det hele taget umotiverede.

De havner nemt i bander og anden form for kriminalitet. Her er produktionsskolerne redningen for rigtig mange, og det, som skolerne har kunnet friste med, har blandt andet været en anstændig elevløn for det arbejde, som eleverne faktisk udfører.

Den har man nu fjernet, og nu ser vi så det sørgelige resultat i nye tal fra Undervisningsministeriet.

Der er ingen grænser for, hvad regeringen siger, at den vil gøre for at undgå, at unge mennesker havner i bandemiljøer og kriminalitet.

Men det virker jo lige modsat, når den gør det sværere for produktionsskolerne at tiltrække de unge, for produktionsskolerne er samfundets bedste alternativ til dem, som ikke ved, hvad de vil, og til dem, som ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse på grund af nye karakterkrav.

En af produktionsskolernes hovedopgaver er netop at gøre de unge klar til at tage en erhvervsuddannelse og om nødvendigt at hjælpe dem med at klare karakterkravene gennem en særlig optagelsesprøve.

Der er ingen tvivl om, at de penge, der spares ved at erstatte elevlønnen med SU, nu kommer til at koste meget mere i andre former for foranstaltninger og med langt ringere effekt.

Genindfør elevlønnen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opgjort, at Danmark kommer til at mangle flere end 70.000 faglærte i 2025. Samtidig er der udsigt til et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65.000 personer.

Hvis vi skal afværge denne udvikling, er produktionsskolerne et af vore bedste midler.

Det handler jo ikke kun om, at vi skal have færre djøf’ere, men også om at begrænse antallet af ufaglærte.

Så produktionsskolerne gør nytte på to meget vigtige områder: De opfanger unge, som ellers bliver tiltrukket af uheldige miljøer, og de motiverer dem til at tage en faglig uddannelse, hvilket samfundet har hårdt brug for.

Derfor henstiller jeg kraftigt til, at Folketinget med den kommende finanslov genindfører elevlønnen, som den var i 2016.

____________________________

17/08/2017

To store fødevare-spillere i nyt samarbejde

Pressemeddelelse

Fooducer og FødevareDanmark går sammen om at give fødevarevirksomheder flere fordele

Paraplyorganisationen FødevareDanmark og Danmarks største fødevarevirksomhedsplatform, Fooducer, har indgået en samarbejdsaftale.

Det betyder, at medlemsvirksomhederne får fælles økonomiske fordele med direkte adgang til både Fooducers såkaldte PIM-system (Product Information Management) og store fødevarenetværk og til FødevareDanmarks branchepolitiske og juridiske rådgivning.

Medlemmer af FødevareDanmark tilbydes medlemskabet hos Fooducer til halv pris. Det samme gælder Fooducers nuværende medlemmer, når de melder sig ind under FødevareDanmark.

- Når vores medlemmer tegner medlemskab hos Fooducer, får de stillet intelligente, digitale værktøjer til rådighed. Uden først at skulle google i øst og vest kan de nu hurtigt og nemt hente de data, de skal bruge, hvad enten det handler om at finde frem til en producent eller en mulig aftager af et produkt, siger markedschef Mads Illum Hansen, FødevareDanmark.

Han fremhæver, at FødevareDanmark nu kan trække på Fooducers specielle softwareløsninger: 

- Det giver producenter, grossister, indkøbere og detailbutikker i fødevarebranchen hurtig og direkte adgang til lovpligtige produktdata og til informationer om, hvad der findes af produkter på markedet, deres historier og hvilke afsætningsmuligheder der er for dem, nævner markedschefen.

Øget brancheviden

Fie Hansen-Hoeck, CEO og medstifter af Fooducer, ser også mange gevinster i samarbejdsaftalen:

- Vi oplever ofte, at vores producenter søger meget specifik viden om for eksempel lovpligtig egenkontrol og fødevaresikkerhed. Derfor er vi glade for, at det nye samarbejde indeholder en direkte og billigere adgang til at kunne trække på FødevareDanmarks ekspertise, siger hun.

Det handler blandt andet om, at Fooducer-medlemmer kan få en halv times gratis marketing-rådgivning og en halv times juridisk serviceeftersyn af kontrakter, arbejdsmiljø og personaleforhold. 

Fooducer glæder sig nu til at hjælpe fødevareproducenter med at kunne markedsføre sig tættere og direkte over for alle FødevareDanmarks 700 medlemsvirksomheder som slagtere, oste- og fiskehandlere, samt små og mellemstore fødevarevirksomheder i SMV Fødevarer, og ikke mindst via FødevareDanmarks medier. 

- Det vil yderligere styrke kendskabet til alle de spændende produkter, vi har i Danmark og forhåbentlig hjælpe flere af dem frem på hylderne til glæde for forbrugere og virksomheder, siger Fie Hansen-Hoeck. 

Aftalen rummer også en mulighed for at trække på FødevareDanmarks reklamebureau, Cibus Food Marketing, og derved hente rabat på fotooptagelser i forbindelse med markedsføring. 

Fooducer blev etableret for godt to år siden og er ene om at kombinere et PIMsoftwaresystem (Product Information Management) med et community for fødevarebranchen. Fooducer har 1.200 danske virksomheder som brugere, og de kan hente viden om 10.000 fødevareprodukter på Fooducers platform. 

FødevareDanmark er en paraplyorganisation i fødevaresektoren for små og mellemstore virksomheder. Under paraplyen er 700 medlemsvirksomheder i Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere, SMV Fødevarer og Danske Slagtermestre organiseret. 

____________________________

17/08/2017

Deja-vu

Af Torsten Buhl, Administrerende direktør, FødevareDanmark

Man bør vel rose en regering, som sætter sig for at luge ud i de alt for mange regler, som omgiver os. Således f.eks. miljø- og fødevareministeren, som personlig har været ude at overvære Fødevarestyrelsens kontrolbesøg, bl.a. hos et medlem af Danske Slagtermestre. Hjemkommet fra disse oplevelser har han ”bedt Fødevarestyrelsens kontrolkorps om hjælp til at få bugt med meningsløse regler i fødevarekontrollen”. Det kan man læse på ministeriets hjemmeside.

Samme prisværdige målsætning har erhvervsministeren: ”Regeringen har det som en hovedprioritet, at det skal være billigere og nemmere at drive virksomhed i Danmark. Derfor har regeringen sat en målsætning om, at der skal fjernes byrder for virksomhederne svarende til 3 mia. kr. frem mod 2020,” læser man på Erhvervsministeriets hjemmeside med en stille undren over, at de ikke fjerner dem med det samme. Og så alligevel ikke, for det er hensigten som sådan, der har politisk værdi. Resultatet kender vi kun alt for godt fra mange tidligere forsøg på noget tilsvarende: Det går lige modsat. Regelmængden stiger, og hvor vi ikke selv er skyld deri, har vi EU til løbende at forsyne os med nye forordninger og direktiver, som vi mere ivrigt end noget andet land implementerer på den forsigtige side af det nødvendige. Det vil regeringen også gøre op med i et særligt ”implementeringsråd”, men endnu ses der ikke at være kommet noget ud af det.

På arbejdsmiljøområdet er reglerne i dag så strikse, at de er umulige at overholde; og hvor de er, er de nogle gange tåbelige. Hvorfor må en 13-årig gerne muge ud og desinficere ko-yvere i en stald, men ikke vaske op i en slagterbutik? Man kan håbe, at det er regler som denne, beskæftigelsesministerens nye ”ekspertudvalg” vil få øje på, når det til næste år skal komme med forslag til at ”forenkle arbejdsmiljøreglerne”.

Jeg har imidlertid mine tvivl. I 1998 var jeg redaktør af et blad, som hed Andelsbladet, hvori jeg skrev en leder, der forklarer, hvorfor alle disse nye bestræbelser nu giver mig et deja-vu. Dengang skrev jeg bl.a. følgende – under overskriften ”Forbandet god vilje”:

”Det skal være lettere at være dansker,” proklamerede allerede Poul Schlüter, da han indtog Statsministeriet i 1982. Regelsanering og afbureaukratisering blev modeord, og alle så frem til smallere årgange af Lovtidende og til, at man i samme takt kunne spare nogle af alle de embedsmænd, hvis daglige syssel ellers var at regulere og besvære skikkelige borgeres adfærd.

Forventningsfulde mennesker, som i tiden derefter greb til Lovtidende for at glædes ved synet af kortfattede ophævelseslove og –bekendtgørelser, blev imidlertid skuffede i en sådan grad, at de endnu ikke har forvundet det. Og det har der heller ikke været grund til, for lige siden har dronningen døjet med skrivekrampe forårsaget af tusindtallige signaturer under lovmøllens hastigt tiltagende produktion. Da Schlüter ville sætte møllen i stå, løb den løbsk, og det er den fortsat med stadigt mere svimlende omdrejningstal. Aldrig har lovmøllen væltet så mange bestemmelser af sig som nu.

Ikke desto mindre fortsætter skiftende ministre af vekslende politisk observans med at tale om regelforenkling og afbureaukratisering. Således også industri- og erhvervsministrene, som lige siden Ib Stetter udtrykkelig har villet lette vilkårene for erhvervslivet, så det kan blive i landet og skabe flere arbejdspladser og rum for udenlandske investorer. Men det bliver ved den gode vilje, som hvilede der en forbandelse over den.”

Skrev jeg altså i 1998.

____________________________

06/06/2017

Etisk råd har bekendt politisk kulør

DEBAT fra altinget.dk:

Etikken kører af sporet, når man foreslår en afgift på oksekød. Så bliver forbrugervalget ikke etisk, men økonomisk baseret, skriver Torsten Buhl, administrerende direktør, FødevareDanmark. 

 

Af Torsten Buhl, Administrerende direktør, FødevareDanmark

For et år siden foreslog Etisk Råd, at der indføres en afgift på oksekød. Nu gør rådet det igen, denne gang ved at støtte et forslag fra partiet Alternativet. Det kan man læse på Altinget Fødevarer i et opslag fra den 30. maj, hvor rådets formand med flere bakker op om det alternative forslag.

Bør ikke være politisk
Det er i grunden befriende, at rådet således springer ud som politisk aktør. Det var netop vor pointe i fjor: at spørgsmål om afgifter ikke er etik, men politik. Og nu har rådet altså eksplicit bekendt politisk kulør, hvor det sidste år gjorde det implicit.

Nu må man seriøst spørge, om rådet fortsat har berettigelse som et statsligt organ. Kunne man eksempelvis forestille sig en statslig styrelse gå i pressen med støtte til et politisk parti?

Hvad det konkrete forslag om afgift på oksekød angår, er det ikke utænkeligt, at en sådan kan indføres, skønt sporene fra fedtafgiften skræmmer. Om den måtte det erkendes, at den var i strid med EU’s konkurrenceregler.

Helt ude af proportioner
Men for at få proportionerne på plads: Af den globale kvægbestand på cirka 3 milliarder dyr huser Danmark cirka 1,5 millioner. Af dem er langt de fleste forbundet med mælkeproduktion, og mælk er ikke med i Alternativets og således heller ikke i Etisk Råds afgiftskatalog.

Af de 1,5 mio. danske kreaturer er kun ca. 130.000 af kødkvægsracer, så en afgift kan højest reducere dette tal en lille smule. Holdt op imod de 3 milliarder kan alle andre end politikerne i Alternativet og Etisk Råd vist se, at klimaeffekten vil være nul.

Afgift er ikke etik
Alligevel kan man godt argumentere fornuftigt for, at det er en etisk overvejelse, om man vil spise fødevarer, der kan ændre det globale klima. Men etikken kører af sporet, når man foreslår en afgift. Så bliver forbrugervalget jo ikke etisk, men økonomisk baseret – og så er det etiske spørgsmål et helt andet: Er det i orden, at man med en afgift kan købe sig aflad for en etisk forkastelig adfærd?

Det er jo det, som Etisk Råd lægger op til, at man skal kunne, når det tilkendegiver, at det er acceptabelt at gøre noget, som det mener, er forkert, hvis blot man betaler sig fra det.

Se, det er en etisk diskussion, som er særdeles interessant, og som kunne omfatte hele fænomenet ”grønne afgifter”.

Præcisering: Dette debatindlæg er en kommentar til et tidligere indlæg, der efterfølgende er blevet rettet, så det ikke står med Etisk Råd som afsender i overskriften. Etisk Råd har gjort opmærksom på, at indlægget ikke udtrykker en stillingtagen fra Etisk Råd, men blot formanden og tidligere medlemmer af rådet. Det Etiske Råd har siden forslaget om en afgift på oksekød sidste år fået mange nye medlemmer i rådet.

____________________________

01/06/2017

Regeringen bør bevare produktionsskolernes struktur

DEBAT fra altinget.dk:

Regeringens udspil til en ny forberedende uddannelse giver god mening, hvis man bevarer produktionsskolernes struktur og praktiske tilgang. Det mener Leif Wilson Laustsen, formand for FødevareDanmark og Danske Slagtermestre

 

Af Leif Wilson Laustsen
 

Som arbejdsgiver og fagperson er jeg optaget af, at vi i Danmark har gode erhvervsuddannelser. Derfor optager det mig også, at regeringen ønsker at reformere de forberedende tilbud.

Det kan give rigtig god mening, men kun hvis vi gør det rigtigt: Vi skal bevare produktionsskolernes praktiske udgangspunkt for undervisningen. Og vi skal fastholde det gode liberale princip om selvejende institutioner!

Det praktiske udgangspunkt
Heldigvis har vi i Danmark masser af muligheder for at få en god erhvervsuddannelse. Men alligevel er der en gruppe af unge, der ikke kan se sig selv i nogen af dem. Det kunne jeg heller ikke selv, da jeg gik ud af folkeskolen. Jeg ville alting og ingenting.

Men jeg var så heldig at møde nogle, der mente, at det med at blive slagter lige var noget for mig.

I dag er det blandt andet produktionsskolerne, der tager sig af de unge, der ikke umiddelbart kan se sig selv som slagter eller smed eller noget helt syvende. Her kan de få smag for et fag, få lyst til et arbejde, finde ud af, at de kan noget og lære at samarbejde og udvise ansvar. Hver gang en ung finder ud af, hvad han vil og kommer godt i gang med det, er det en succes for ham selv og for os alle sammen.

Dén praktiske tilgang skal vi have med over i en kommende Forberedende Grunduddannelse!

Set fra erhvervslivets synspunkt 
I Danske Slagtermestre og i FødevareDanmark er vi rigtig glade for samarbejdet med produktionsskolerne. Deres unge er praktisk anlagte. De har brug for at afprøve tingene i virkeligheden for at finde ud af, om det overhovedet er noget for dem.

I mit eget erhverv, slagterfaget, og på fødevareområdet i det hele taget, er vi praktiske folk, der har brug for praktisk anlagte unge, der har lyst til at tage fat. Unge, der får øje på fagets muligheder, når de får lov at arbejde med det. Det har vist sig at være et godt match.

Produktionsskolerne dækker hele landet, og mange steder har de rigtig gode netværk i forhold til kommunale instanser og lokale uddannelsesinstitutioner og ikke mindst til det lokale erhvervsliv. Her kan de unge afprøve et fag i en praktikperiode, og virksomheden kan afprøve en ung, der måske kan blive en kommende medarbejder.

Gode rammevilkår og arbejdsforhold
Som arbejdsgiver ved jeg, hvor meget gode arbejdsforhold betyder for et veludført arbejde. Så når regeringen vil skabe en ny Forberedende Grunduddannelse, skal vi sørge for, at den får så gode forhold som muligt.

Vi skal sørge for, at de praktisk anlagte unge kan få lov at få fingrene i farsen, når de skal lære. Og vi skal sørge for at bevare nærheden til lokalsamfundet såvel som til den enkelte unge. Store moderinstitutioner med lang vej mellem ledelse og medarbejdere, elever og lokalsamfund vil være en alvorlig svækkelse.

Og endelig skal vi sørge for, at de statslige selvejende institutioner med et centralt fastsat taxameter, som vi kender dem fra erhvervsskolerne, bevares. Det er et godt liberalt princip, og det sikrer uafhængighed af lokale budgetter og et ensartet tilbud til alle unge i hele landet. På den måde vil vi bevare og styrke en enestående mulighed for de praktiske unge, som dansk erhverv har så stor brug for.

 

____________________________

01/06/2017

Post og politik

Af adm. direktør Torsten Buhl, FødevareDanmark

Alerede Christian d. IV indså, at for at et land skal kunne fungere og hænge sammen, må det have et postvæsen. Nu var det ikke alle Christian d. IV’s beslutninger, der var lige heldige, men han så rigtigt, da han med sin ”Forordning om Post-Budde” af 1624 indstiftede det danske postvæsen. Nu blev det statens ansvar at sikre, at alle – både private og virksomheder – kunne få fragtet breve og pakker fra ét sted i landet til et andet. Dette væsen er senere fulgt op af andre statsfunktioner til sikring af den danske infrastruktur, heriblandt telegrafvæsnet, De Danske Statsbaner og de mere regionale telefonselskaber. Vi har også Vejdirektoratet til sikre, at det er til at komme omkring med køretøjer mellem landsdelene, og i det hele taget har staten været en meget vigtig aktør i opbygningen af den danske infrastruktur. Netop infrastruktur og mangel på samme er det allermest grundlæggende kendetegn for henholdsvis et i-land og et u-land. En velfungerende infrastruktur gør det naturligvis ikke i sig selv, men uden går det ikke. Den er den første forudsætning for økonomisk vækst og national sammenhængskraft. Derfor er det helt afgørende, at staten – og dermed politikerne – har hånd i hanke med eksempelvis postomdelingen.

Imidlertid har den statslige kontrol med infrastrukturen været i skred, lige siden den daværende finansminister Mogens Lykketoft satte Tele Danmark til salg i midten af 90’erne. Efterfølgende blev TDC, som det siden kom til at hedde, solgt til en kapitalfond, som senere solgte til nogle internationale investeringsfonde. Det kan gå, så længe der er penge at tjene ved at udbyde telefoni, men det forudsætter denne del af infrastrukturen så også, at der er. I princippet risikerer vi, at telefonselskaberne ikke gider Danmark mere, og så er vi på Herrens mark, både med telefoner og internet.  YouSee, der er en del af TDC, har til eksempel uden videre lukket for radio-signalet gennem kabel-tv, så nu kan vi ikke længere høre radio ad den vej. Denne beslutning har mig bekendt ingen politikere været inde over.

Det samme gælder formentlig Postnords beslutning om at opsige alle sine fødevarekontrakter. Postnord, der er et svensk baseret aktieselskab, udgør nu om dage postvæsenet i Danmark og i Sverige. Det har ikke været nogen god forretning, navnlig ikke i Danmark, hvorfor selskabet nu er på fallittens rand. Så nu skal der rationaliseres og skæres ned, og så nedlæger man de funktioner, som der ikke er penge i. Sådan tænker en virksomhed typisk, når den er i økonomiske vanskeligheder. Da alle Postnords funktioner er infrastrukturelle, må følgen imidlertid nødvendigvis blive, at Danmark mister noget af sin sammenhængskraft, med mindre andre kan få økonomi i det, som Postnord ikke kan få økonomi i. Hvis dette ikke er tilfældet – og det undersøger vi i skrivende stund i samarbejde med Smagen af Danmark, om det er – vil man fra den 1. juli ikke kunne få fragtet fødevarer med post i Danmark. Så må man enten fragte dem selv eller nøjes med den lokale handel. Mange af de små fødevareproducenter rundt om i landet vil ikke kunne nogen af delene og må så lukke. Det ville Postnord kunne være ligeglad med, hvis det i lighed med TDC var solgt til private aktionærer. Men Postnord ejes af den danske og den svenske stat, så postbesørgelse er trods alt stadig et samfundsansvar. Dette ansvar må politikerne være sig bevidst, når et selskab, som de har ansvaret for, nu vælger at obstruere deres ønsker om produktion og vækst i hele Danmark. For i hvert fald én ting har ikke ændret sig siden Christian d. IV’s tid: Infrastrukturens betydning for samfundet. 

____________________________

29/05/2017

Spm. nr. S 1206 om at offentlige udbud så vidt muligt skal opdeles i delkontrakter

TV fra Folketinget 24/5 k.13:00:
MF Andreas Steenberg (RV) udspørger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) om Udbudsloven, Lever den op til hensigten om flere offentlige udbud på delkontrakter?

 

 

____________________________

29/03/2017

Små fødevarevirksomheder truet af Postnord

Mange små fødevarevirksomheder bliver truet på eksistens og levebrød, fordi Postnord har opsagt alle kontrakter om leverancer af fødevarer. Dermed kan de små virksomheder - der ofte hører til i landdistrikterne - ikke distribuere deres varer og sælge dem via fx webshops. Det har politikerne et klart ansvar for at løse, mener interesseorganisationen SMV Fødevarer (FødevareDanmark) og Smag Danmark, som er portal for salg af fødevarer fra små, lokale producenter.

Af formand for SMV Fødevarer, Kaspar Jakobsen og formand for Smagen af Danmark Laurids Siig Christensen.

 

Det er ikke kun brevkunderne, der kommer i klemme, når kassen er tom hos Postnord. Det gør også de mange små fødevareproducenter, som rundt om i landet lever af at sælge deres produkter, også uden for lokalområdet. Uden mulighed for at distribuere fødevarer forsvarligt via postvæsnet bliver mange små fødeproducenter truet på eksistensen og levebrødet.

De små fødevareproducenter er der mange af, og det er jo helt i tråd med de politiske ønsker om at skabe aktiviteter og produktion i landdistrikterne og ikke mindst at fremme diversiteten af lokale råvarer og nordisk madkultur i Danmark. Men det kan være slut nu, for i Danmark er det kun Postnord, som har et velfungerende apparat og materiel til at fragte fødevarer kollektivt - og nu har Postnord opsagt alle sine kontrakter om fødevareleverancer på grund af selskabets økonomiske krise.

Det viser med al tydelighed, hvorfor det er så risikabelt for en nation at sætte sin infrastruktur på aktier. Det efterlader nu en masse små fødevareproducenter i en kæmpestor logistiks vakuum: Hvordan skal de få varerne ud til kunderne, når der ikke er nogen til at fragte dem?

Hos Smag Danmark, der er en webportal for salg af lokale fødevarer, og i FødevareDanmark, som organiserer små og mellemstore fødevarevirksomheder overalt i Danmark gennem bl.a. SMV Fødevarer, oplever vi dette problem på tæt hold. Uden Postnord eller en tilsvarende aktør med et så finmasket distributionsnetværk, vil et stort antal af disse virksomheder være lukningstruet. Så enkelt kan det siges.

Politikerne kan ikke fralægge sig ansvaret for postvæsenet, når de sælger ud af de offentlige selskaber. De har et ansvar for, at Danmark kan fungere.  De har ansvaret for, at der er fremkommelige veje, at der er elektricitet i kablerne og varme i rørene – og et ansvar for, at postforsendelsen virker. Derfor kalder situationen på politisk handling og ansvarlighed.

Hvis Postnord stopper med at fragte fødevarer - eller hvis de fra nu af udelukkende vil fragte fødevarer på samme måde, som de fragter alle andre varer – så kan konsekvensen blive at en række små fødevareproducenter bliver nødt til at lukke. Fødevarer kan nemlig ikke bare fragtes, som om de var søm og skruer, tøj eller elektronik. De kræver typisk skånsom behandling, og de skal hurtigt frem af hensyn til holdbarhed og fødevaresikkerhed.

Det kræver et særligt system at håndtere fødevarer, og det har Postnord erfaring og ekspertise med. De store virksomheder, kan forsvare at have egne biler. Det har de små virksomheder ikke økonomi og mængder til. Derfor er det helt afgørende, at de små virksomheder kan få fragtet deres varer. Ellers kan vi ikke længere have en underskov af fødevarevirksomheder med grøde, vækst og opfindsomhed.

Og derfor appellerer vi til politikerne og Postnord om, at denne krise bliver løst.

Det er i hvert fald ikke en løsning at opsige alle Postnords fødevareleverancer uden at forholde sig til konsekvensen for de mange små og mellemstore fødevarevirksomheder, der bliver kraftigt berørt.

 

____________________________

27/02/2017

Staten må betale når der findes bakterier i fødevarer

Pressemeddelelse, FødevareDanmark

Staten bør betale, hvis en fødevarevirksomhed må kassere fødevarer på grund af bakterieforurening til trods for, at virksomheden har overholdt alle forskrifter.

Det foreslår FødevareDanmark, der er paraplyorganisation for små og mellemstore virksomheder i fødevarebranchen.

Princippet vil svare helt til det, som allerede i dag gælder for husdyrsygdomme som fugleinfluenza. Her bestemmer Husdyrloven, at staten dækker omkostningerne, hvis en besætning skal aflives på grund af smitte.

”Hvis en virksomhed har fulgt alle regler og forskrifter, og dermed gjort alt hvad den kan for at undgå forurening, så må omkostningerne ved bakteriefund bæres af samfundet,” siger FødevareDanmarks formand, slagtermester Leif Wilson Laustsen.

Forslaget er FødevareDanmarks reaktion på, at myndighedernes ihærdige kontroller har gjort det stadig mere risikofyldt at drive fødevarevirksomhed. FødevareDanmarks formand henviser til, at de danske myndigheder de seneste to år eksempelvis har pålagt virksomheder at tilbagekalde fødevarer næsten tre gange så hyppigt som de britiske myndigheder.

I 2015 og 2016 har der været i alt 411 tilbagekaldelser, og i samme periode 151 tilfælde i Storbritannien, som har flere end ti gange så mange indbyggere.

”Jeg tvivler på, at hygiejnen i danske fødevarevirksomheder skulle være væsentligt ringere end i britiske. Og jeg har heller ikke hørt om, at det britiske marked oversvømmes med mad, som er uegnet til at spise. Så noget tyder på, at de danske myndigheder ind imellem overdriver deres ildhu,” siger Leif Wilson Laustsen, som henviser til, at det er de samme EU-regler, der gælder.

Det grundlæggende problem er, at der er bakterier, herunder listeria, overalt, og med ny teknologi som DNA-analyser er det blevet stadigt lettere at finde dem.

”Det betyder, at fødevareproducenterne reelt lever på myndighedernes nåde og barmhjertighed. Myndighederne kan til enhver tid tage ud på en hvilken som helst virksomhed og lede, til de finder eksempelvis en listeria. Det kan betyde døden for virksomheden, og det er umuligt for den at gardere sig imod, at det sker,” siger FødevareDanmarks formand.

FødevareDanmark er en paraplyorganisation for navnlig små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren. Den blev dannet i 2015 som et fælles talerør for Danske Slagtermestre, Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere og SMV FødevarerFødevareDanmark har flere end 500 medlemmer med en samlet omsætning på ca. 10 mia. kr.

Kontakt

Leif Wilson Laustsen
F
ormand for FødevareDanmark
Tlf. 23 25 14 06
E-mail: leiflaustsen@mail.tele.dk

Torsten Buhl
A
dm. direktør for FødevareDanmark
Tlf. 21 27 41 50
E-mail: tbu@fvdanmark.dk

 

____________________

23/01/2017

Fra fordel til ulempe

Af adm. direktør Torsten Buhl, FødevareDanmark

Der må aldrig herske tvivl om, at fødevaresikkerheden skal være i orden hos de danske fødevareproducenter og -handlende. Det er og skal fortsæt være et adelsmærke for danske fødevarer, at man trygt kan spise dem, og at kvaliteten i det hele taget er i top. Der er mange andre steder i verden, hvor de kan lave billigere produkter. Vi kan ikke konkurrere på prisen – men i kraft af vores mangeårige fokus på håndværket, både i uddannelserne og i butikkerne og på virksomhederne, har vi udviklet faglige kompetencer, som ikke mange kan matche ude omkring i verden. Indrømmet: Tyskland kan noget med pølser, men ellers er vi flot med på alle parametre – og altså også når det gælder fødevaresikkerhed.

Disse danske værdier er det vigtigt, at vi bevarer. Det kræver naturligvis, at vi dyrker dem – hver dag og hele tiden og altså ikke kun ved festlige lejligheder og i fjernsynets madprogrammer. Det er først og fremmest i den daglige produktion, at håndværk og kvalitet vedligeholdes og udvikles. Derfor har det kæmpestor betydning, at vi fortsat producerer fødevarer i Danmark.

Af samme grund er det trist at konstatere, at en betydelig del af fødevareproduktionen er flyttet ud af landet. Det vil typisk være til et andet EU-land, hvor den samme fødevarekontrol-forordning, som vi er underlagt i Danmark, også gælder, men hvor den efterleves ganske anderledes. Det er især ærgerligt, fordi vi som nation jo dermed også udfaser vore færdigheder. Eller SKILLS, for nu at bruge et engelske ord for det samme.

Paradoksalt nok kan vores store fokus på et af vore bedste salgsparametre bære en ikke uvæsentlig del af skylden for denne udfasning. Som nævnt er fødevaresikkerhed en afgørende vigtigt kvalitet ved danske madprodukter, men den kan praktiseres med en sådan ildhu, at selv ikke den mest nidkære producent kan føle sig tryg ved sin egen produkton. 10-30 procent af alt fersk okse- og svinekød indeholder listeria, så bakterien findes alle vegne, hvor man arbejder med den slags kød, og hvis man leder grundigt nok, så finder man den også. Det kan ingen producent gardere sig imod. For nylig dukkede den op på en flot og moderne pålægsfabrik i Aalborg, hvor myndighederne prompte beordrede totalt produktionsstop og tilbagetrækning af en hel måneds produktion. Det er et meget voldsomt indgreb at udsætte en produktionsvirksomhed for, og så endda i højsæsonen lige op til jul. Men der var ingen kære mor. En enkelt bakterie i et spiseklart produkt var nok til, at hele alarmberedskabet blev sat i værk, og først et utal af prøver og rengøringer senere blev der givet grønt lys for, at emballerede og varmebehandlede produkter kunne udgå fra fabrikken. Det var en overordentlig arbejdskrævende og omkostningstung affære, som fuldt ud levede op til enhver fødevareproducents værste mareridt. Der er ikke noget at sige til, at virksomheden seriøst overvejer at flytte produktionen ud af Danmark, som andre allerede har gjort, for andre steder ser man anderledes mildt på listeria, som er en bakterie, der ikke er farlig for almindeligt raske mennesker.

Vi skal værne om vore arbejdspladser og vore færdigheder, og vi skal have stor fokus på fødevarekontrollen - men ikke så uhæmmet stor, at det ender med, at der ikke er noget tilbage at kontrollere.

 

____________________________

29/11/2016

Et godt regeringsgrundlag - men...

Af adm. dir. Torsten Buhl, FødevareDanmark

 

Der kan siges rigtig meget godt om det regeringsgrundlag, som trekløverregeringen bygger på. Tilgangen til erhvervslivet er sund og fuld af forståelse for nødvendigheden af, at virksomhederne har mulighed for at skabe det økonomiske grundlag for hele samfundet. Det er opløftende at læse om alt det gode, som regeringen vil gøre for at lette tilværelsen for private virksomheder og for at hjælpe nye i gang.

Der er dog også plads til forbedringer.

 

GLEMTE ERHVERVSUDDANNELSER

Regeringen skriver eksempelvis ikke noget om den kæmpemæssige udfordring, som ligger i, at håndværksfagene har meget svært ved at rekruttere unge til deres uddannelser. Der er faretruende mange tomme elevpladser på erhvervsskolerne.

Det har tidligere regeringer forsøgt at adressere, bl.a. med en ”Erhvervsskolereform”, men den er nærmest løbet ud i sandet, og den nye regering interesserer sig at dømme efter regeringsgrundlaget kun for universiteterne. Det er ikke godt for hverken samfundet, virksomhederne eller de unge.

 

SVIGTER PRODUKTIONSSKOLERNE

Regeringen skriver henført om den tabte ungdom, som den vil gøre noget for at redde. Det virker hult, når finansloven for 2017 samtidig indeholder forringelser for produktionsskolerne, som effektivt tager hånd om netop den udfordring.

Hvis regeringen mener sin bekymring for unge ”på kanten af samfundet” alvorligt, bør den afværge de planlagte forringelser for produktionsskoleeleverne.

I finanslovsforslaget for 2017 lægges der op til at reducere produktionsskoleelevernes arbejdsløn til SU. Dermed vil elever på produktionsskoler få flere tusinde kroner mindre om måneden fremover.

 

LØNNEN KOMMER IKKE AF SIG SELV

Det er en ærgerlig udvikling. For med skoleydelsen får de unge en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på arbejde. De lærer også, at lønnen ikke kommer af sig selv. Den får man, fordi man leverer en indsats.

Det er alt sammen guld værd, når de unge kommer ud i en virksomhed. Så er de parate til at suge til sig af den faglige viden. De bliver en gevinst for virksomheden og omvendt.

Vi opfordrer regeringen til at tænke sig rigtig godt om. For vi er overbeviste om, at i det lange løb er elevernes skoleydelse en god investering i vores fælles fremtid.

 

Yderligere oplysninger:
Formand Leif Wilson Laustsen, tlf. 23251406
Direktør Torsten Buhl, tlf. 21274150

 

 

____________________________

23/09/2016

Ord og handling

Af adm. dir. Torsten Buhl, FødevareDanmark

Der må ikke herske tvivl om, at vi er meget glade for, at regering og folketing har imødekommet os på ganske mange punkter inden for de senere år. Tak for det!

Vi må imidlertid også nødvendigvis påpege, at der stadig er plads til forbedring:

I 2014 lancerede den daværende regering under stor virak en ”erhvervsskolereform”, der skulle få flere unge til at vælge en håndværksmæssig uddannelse. Det skete kort efter, at samme regering havde afskaffet det elevtilskud på 70.000 kr., som ikke alene tilskyndede mestrene til at tage elever, men som i mange tilfælde gjorde, at det overhovedet var muligt for dem, fordi mesters egen arbejdskraft i navnlig små virksomheder ofte er påkrævet i produktionen. Tilskuddet gav luft til, at han kunne afsætte tid til den oplæring, som en elev jo skal have. Men det afskaffede regeringen altså stort set samtidig med, at den opfordrede til, at flere unge vælger uddannelserne, og til at virksomhederne øger elevindtaget. Resultatet var til at forudse: I stedet for, at flere vælger erhvervsuddannelserne, falder antallet af elever, og mange små virksomheder, som førhen havde elever, har nu valgt dem fra. Måske er det netop derfor, at elevtallet falder, for hvor mange vælger en uddannelse med ringe udsigt at få en praktikplads? Under alle omstændigheder er det en udvikling, som vækker bekymring for fremtiden inden for bl.a. slagterfaget – og som overhovedet ikke flugter med erhvervsskolereformen. Øjensynligt døde den nærmest i fødslen, og det er stærkt beklageligt, for der er i den grad behov for den, ikke blot af hensyn til håndværksfagene, men for hele samfundet, som er overforsynet med akademikere og underforsynet med håndværkere.

Det kan godt være, at det ikke er rimeligt, at store milliardforetagender får elevtilskud. Det er måske heller ikke dér, eleverne lærer mest. Men i små virksomheder, hvor håndværket er i centrum, og hvor der derfor er et højt uddannelsesmæssigt udbytte, gjorde elevstøtten uvurderlig gavn. Politikerne bør derfor alvorligt overveje at genindføre den, i hvert fald for små virksomheder.

Et andet eksempel: Sidste år besøgte jeg sammen med andre fra DSM en produktionsskole i Korsør. Jeg kom med den fordom, at produktionsskoleelever primært driver rundt og ryger hash og er ligeglade med det hele. For mange er det nok også sådan, det har forholdt sig, inden de kom på skole. Men sådan er et sandt for dyden ikke på skolen. Vi så og hørte, hvad eleverne kan og udretter, vi mødte entusiastiske lærer, som indgyder eleverne en gejst, som de aldrig har haft før, og som giver dem lyst til nogle fag, som de kan gå videre med i uddannelsessystemet. Det var en livsbekræftende oplevelse! Og den flugtede fint med regeringens bestræbelser for at få flere unge til at tage en uddannelse – og i øvrigt også for at bryde den negative sociale arv.

Men hvad ser vi så i regeringens finanslovsforslag for 2017? At regeringen vil fjerne elevlønnen på produktionsskolerne! Eleverne udfører faktisk et arbejde, og det får de en elevløn for. Det er selvsagt også en del af motivationen. Nu skal de ifølge finanslovforslaget klare sig for en SU, hvilket betyder en månedlig nedgang i indtægt på flere tusinde kroner.

Måske skulle finansministeren aflægge besøg på en produktionsskole, så han kan se, hvad han har gang i – nemlig at udvirke, at langt flere unge havner på overførselsindkomst, som måske endda er højere end den SU, som produktionsskolerne vil kunne friste med.

 

____________________________

25/05/2016

Et udueligt råd

Af adm. dir. Torsten Buhl, FødevareDanmark

I en tid, hvor dansk identitet og kultur og danske værdier er mere udfordret end vel nogensinde, skulle man tro, at der var nok af moralske dilemmaer at tage fat på for Etisk Råd. Skal vi som samfund acceptere, at de frihedsrettigheder, som er selve grundstammen i vores samfundsmodel, anvendes og påberåbes af kræfter, som vil både modellen og rettighederne til livs? Bør vi gå på kompromis med vore værdier for at bevare dem? Det er en ikke alene for os danskere, men for alle europæere skelsættende diskussion, som er sprængfuld af etiske overvejelser. Men det ikke noget, der optager Etisk Råd, der lige så godt kunne hedde Institut for Politisk Korrekthed. Politisk korrekthed er imidlertid ikke løsningen på de mest påtrængende udfordringer. Det er Sverige et skræmmende godt eksempel på.

For dog ikke at gå helt i stå, forsøger det etisk råd sig så med politisk korrekthed på andre områder. Nu er det f.eks. kvæget, der fiser for meget, så jordkloden bliver varmere. Det må vi gøre noget ved, mener rådet, som er nået frem til, at en afgift på oksekød er vejen frem. Den kan Folketinget naturligvis kun indføre i Danmark, som imidlertid huser en forsvindende lille del af den globale kvægbestand, så en afgift på kødet vil kun fungere som et skud i foden. Men det er ikke desto mindre, hvad Etisk Råd har foreslået, også uagtet, at de danske kreaturers hovedfunktion er at producere mælk. Og den er der ingen forslag fra rådet om at indføre afgift på.

Man kommer næsten til at savne Anders Fogh Rasmussens opgør med råd og nævn fra begyndelsen af årtusindet. ”Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder,” lød det fra statsministeren i nytårstalen i 2002, og så nedlagde han over 100 af dem. Havde Etisk Råd dengang være fremme med sit forslag om afgift på oksekød, var rådet sikkert røget med i ”massakren”, for med forslaget rammer rådet helt ved siden af sin egen mission.

Om der skal afgift eller ej på dette eller hint, er nemlig slet ikke et etisk spørgsmål. Det er et rent politisk spørgsmål. Dermed er det ikke et anliggende for Etisk Råd. Der har jo også lige været en diskussion om PSO-afgiften, og det var heller ikke en etisk diskussion, selv om den også handlede om klimaet. Det samme gælder den nylige afskaffelse af støtten til solceller. Heller ikke fedtafgiften handlede om etik, hverken da man indførte den, eller da man afskaffede den igen. Det sidste blev i virkeligheden udløst af en juridisk diskussion om konkurrenceforvridning som følge af Danske Slagtermestres sagsanlæg. Etisk var diskussionen med Kammeradvokaten ingenlunde, og det er altså heller ikke tilfældet med det, som Etisk Råd øjensynligt beskæftiger sig med. Det er politiske diskussioner, hvor man kan være for eller imod, uden at det handler om, hvorvidt vi er gode eller dårlige mennesker. For det er jo det, etik handler om.

Som antydet, bør forslaget rejse en (politisk) diskussion om Etisk Råds fortsatte eksistensberettigelse. Hvis rådet ikke har mod til at bore sig ned i de afgørende, men ikke ufarlige dilemmaer for vort samfunds fremtid, men smyger sig udenom ved i stedet at fremkomme med skattepolitiske fantasifostre, må konklusionen blive, at rådet – i hvert fald i dets nuværende form – har udstillet sin egen uduelighed.

____________________________

25/04/2016

Etisk Råds forslag om afgift på oksekød må være en joke

I stedet burde rådet forholde til import af halaslagtet kød

Etisk Rådhar i dag meldt ud, at Danmark af hensyn til klimaet bør indføre en afgift på oksekød. Det kan man læse i en overordentlig akademisk rapport fra en arbejdsgruppe i rådet. Den består for størstedelen af lærde mennesker, der har det til fælles, at de ikke har særlig forstand på fødevarer.

En isoleret dansk afgift vil hverken gøre fra eller til i forhold til den globale opvarmning. Og hvis kvæget virkelig var skyld i opvarmningen, ville problemet nok have vist sig for hundreder af år siden. Det er jo ikke nyt, at mennesker holder kvæg og spiser oksekød.

Hele rapporten er en farce. En parodi på en blanding af selektiv videnskab og målrettet meningsmageri.

Der er ellers emner nok at forholde sig til, hvis Etisk Råd vil gå seriøst ind i fødevarede-batten. Vi har set videoer af, hvordan kreaturer halaslagtes ude i verden. Det er grusomt! Er det i orden, at vi i Danmark importerer kød fra disse dyr? Det behøver man ikke nogen lang og videnskabbelig udredning for at forholde sig til, og man behøver heller ikke at være professor eller særligt tænksom i det hele taget. Det er et rent og skært etisk spørgsmål. Det burde være den type – etiske – emner, som Etisk Råd tager op – og ikke, om Danmark skal forsøge at redde verden med en fuldstændig virkningsløs afgift på oksekød. Det kan man måske tage en politisk diskussion om, men etisk er den ikke. Det er til gengæld spørgsmålet om, hvorvidt vi som danskere – gen-nem import – bør medvirke til mishandling af dyr i andre dele af verden.

 

Yderligere oplysninger: 
Formand Leif Wilsom Laustsen, tlf. 23 25 14 06.

 

____________________________

 

08/04/2016

Regeringen bør udvise ordentlighed efter at have tabt ved EU-Domstolen

FødevareDanmark opfordrer regeringen til at udvise ordentlighed, efter at EU-Domstolen har erklæret en tidligere opkrævning af penge til uddannelse af såkaldte tilsynsteknikere på slagterier for ulovlig. 
 

Det var kreaturslagterierne, der i sin tid anlagde sagen, og derfor også dem, der nu skal have penge tilbage. Men regeringen bør tage konsekvensen af ulovligheden og også refundere svine- og fjerkræslagterierne, mener FødevareDanmark, der bl.a. repræsenterer organisationen Danske Slagtermestre. 
 

- Det var jo ikke kun kreaturslagterierne, der blev opkrævet penge til at uddanne tilsynsteknikerne for. Det blev alle slagterier med fast tilsyn af dyrlæger. At det kun var kreaturslagterierne, der anlagde sagen, ændrer jo ikke ved, at pengene også blev opkrævet uretmæssigt på de andre slagterier. Derfor bør regeringen nu udvise storsind og ordentlighed og refundere alle de opkrævninger, som nu har vist sig at være ulovlige – og ikke gemme sig bag en juridisk formalitet om forældelse, siger adm. dir. Torsten Buhl fra FødevareDanmark og tilføjer, at organisationen vil tage sagen op med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. 
 

Sagen drejer sig om et betydeligt millionbeløb, som selv sagt vil blive endnu større, hvis alle uretmæssigt opkrævede penge skal refunderes. Men beløbets størrelse bør ikke afskære retfærdigheden fra at ske fyldest, mener FødevareDanmark, der sammen med andre aktører i branchen også drøfter en anden opfølgning på dommen fra EU. 
 

- EU-Domstolen fastslår i sin dom, at den forordning, som de pågældende gebyrer er opkrævet efter, kun giver hjemmel til opkrævning af gebyrer til dækning af ”lønninger og udgifter til personale, der faktisk deltager i udførelsen af offentlig kontrol.” Dermed kan man eksempelvis ikke med gebyrmidler betale løn under sygdom, udgifter til administration og alt muligt andet, som ikke har med den faktiske kontroludførelse at gøre. Dette gælder også for svine- og fjerkræslagterier. Dommen åbner således for nogle nødvendige og principielle drøftelser med Fødevarestyrelsen om selve strukturen i gebyrordningen, ligesom vi nu i branchen seriøst må overveje, om vi vil søge de dermed uretmæssigt afholdte udgifter refunderet, om nødvendigt ad rettens vej, siger Torsten Buhl. 
 

Tilsynsteknikersagen drejer sig i korthed om, hvem der skal betale for uddannelse af statsligt personale til udførelse af kødkontrol. Fødevarestyrelsen ville i forrige årti – i den gode hensigt at nedbringe omkostningerne til den offentlige kødkontrol på de slagterier, som har fast tilsyn – uddanne og ansætte nogle tilsynsteknikere, som kunne afløse de mere omkostningstunge dyrlæger på nogle af funktionerne på slagterierne. Det krævede til en begyndelse, at man fik uddannet nogle teknikere, og det foranstaltede man så – og sendte regningen til slagterierne. Det var imidlertid ulovligt, har EU-Domstolen nu fastslået.

 

Yderligere oplysninger:

Adm. dir. Torsten Buhl, tlf. 21274150.

 

____________________________

 

22/12/2015

Fødevare- og landbrugspakken gavner slagterne:

Langt det meste af den nye vækstpakke handler om landbruget, men FødevareDanmark hæfter sig især ved et punkt om kompensation til mellemstore slagterier.

Formanden for FødevareDanmark, Leif Wilson Laustsen, er meget tilfreds med den nye politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakken. Den vil klart forbedrer de små slagteriers vækstmuligheder.

-Det har længe været et ønske at få en kompensation for, at statens kødkontrol pålægger de mellemstore slagterier nogle forholdsvis høje kontroludgifter. Der er så at sige for få dyr pr. dyrlæge på disse slagterier. Nu kommer der en årlig kompensation på 2 mio. kr. til disse slagterier, og det betyder meget for deres konkurrenceevne, så det er vi rigtig glade for, lyder det fra formanden for de små og mellemstore fødevarevirksomheders organisation.

FødevareDanmark er også meget tilfredse med, at tilskudsgrænsen hæves for små slagtehuse fra 30.000 til 35.000 slagteenheder om året.

Læs om FødevareDanmark

Yderligere oplysninger:

Formand for FødevareDanmark
Leif Wilson Laustsen, 23 25 14 06

____________________________

30/09/2015
FødevareDanmarks kommentarer til udspillet til Finansloven for 2016:

____________________________

11/08/2015

Ny stor fødevareorganisation født i dag

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen hilser den nye organisation velkommen I dag er en række mindre fødevareorganisationer gået sammen og har stiftet en ny stor aktør på det danske fødevaremarked: FødevareDanmark (fodevaredanmark.dk)

Den danske fødevarebranche har gennem årene været domineret af store organisationer, der primært taler på vegne af de største virksomheder i branchen. ”Vi mener med andre ord, at der har manglet et talerør for mange af de mindre virksomheder og butikker inden for fødevareområdet. Derfor er vi gået sammen om at stifte FødevareDanmark,” uddyber den nyudnævnte formand Leif Wilson Laustsen. De stiftende parter af organisationen er Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen for Danmark samt foreningen SMV Fødevarer.

”Formålet med ’FødevareDanmark’ er at skabe en samlet stemme for de små og mellemstore virksomheder og butikker inden for fødevareområdet, da deres udfordringer og prioriteringer ofte er andeledes end dem, der dominerer markedet,” fortæller Leif Wilson Laustsen.

Fødevareministeren hilser den nye organisation velkommen: ”De mindre fødevarevirksomheder bidrager til et bredere fødevareudbud, styrker konkurrencen og udfordrer de store virksomheder til at gøre det endnu bedre. Vækst i de små og mellemstore fødevarevirksomheder er vigtig for regeringen, og jeg ser frem til et konstruktivt og spændende samarbejde med den nye organisation – ikke mindst om, hvordan vi kan forbedre vilkårene for at drive fødevarevirksomhed i Danmark,” siger Eva Kjer Hansen i en kommentar i forbindelse med dannelsen af den nye organisation.

 

Fakta Den nye aktører bliver talerør for mere end 500 medlemmer, der har en årlig omsætning på over 10 mia. kr. 
Yderligere oplysninger – kontakt direktør Torsten Buhl, 2127 4150 / tbu@danskeslagtermestre.dk

Log ind

Kører på Drupal